Louisevej

Louisevej

Foto KB - 2016

Følgende  er p.t. beskrevet:


HESTEPARKEN


LOVISES KILDE


Et luftfoto med 1934 som meget sandsynlig datering.


Man ser hvordan f.eks projektet med at Kong Valdemars Vej bliver ført fra Dronning Margretesvej til rundkørslen og videre ned mod Frederiksborgvej er i gang - det  startede omkring 1930,  men arbejdet gik på grund af tidernes ugunst nærmest i stå, og den stod først færdig i 1934.


I bunden af billedet ser man at arbejdet med udvidelsen af Røde port  er i gang - et arbejde der blev afsluttet i foråret 1936


Klosterengen 3 er iflg. BBR færdigmeldt i  1934.


Louisevej var ikke etableret endnu - de tre huse blev først færdigmeldt i 1937,  men man kan tydeligt se den yderste trærække i Klostermarken, hvor en gammel sti senere blev til den vej, som endte ved Hestedammen, som også anes på billedet. Tæt ved Hestedammen i retning mod fjorden ses en lille trægruppe, hvor stensætningen med Lovises Kilde stod.

Roskilde Lokalarkiv - ret sikkert 1934

Roskilde Klosters arkiv - 1878

På kortet fra 1878 vises her med stiplet linie, hvor Louisevej blev anlagt mange år senere mellem de tre søer til venstre i billedet og  Hestedammen på højre side. Det ser ud som om at dammen havde et ganske betydeligt omfang, men man skal tage sig i agt for de gamle kort, som ikke nødvendigvis er retvisende.


Roskilde Kloster er f.eks. tydeligt markeret på kortet, men ses ikke at være i overensstemmelse med samtidige bygningsbeskrivelser.  Den meget store trefløjede bygning bag klosterets hovedbygning er en stor avlsbygning - den blev nedrevet i 1937, men havde temmelig sikkert en anden udformning.

Jacob Zeuner fortæller i sin bog "Sct. Agnes - fra nonnekloster til nutid" udgivet 2015 om hvordan Christian den 4. med meget stor sandsynlighed i 1647 har kørt på den vej, som vi nu kender som Louisevej.


Meget kort fortalt er historien den, at kongen var på vej fra Hillerød mod Sorø, og for at undgå byporte og de snævre gader, valgte han omfartsvejen omkring bymidten. Men præcis den dag stod området, som altså dengang var bebygget, i flammer, og de stakkels beboere forsøgte at redde hvad reddes kunne ved at smide møbler, indbo o.s.v. ud på vejen, som naturligvis ikke var specielt fremkommelig.

Det fik til følge, at kongen dekreterer, at alle nye huse skal tækkes med tegl og understryges med kalk - ganske fremtidsorienteret, men også lidt ude af takt med befolkningens økonomiske muligheder, så det var ikke et dekret der helt blev fulgt uagtet de gode intentioner.


Jacob Zeuner har i sin bog med gengivelse af gamle kort ganske nøje redegjort for hvordan man kan fæstne lid til, at det var lige præcis her - i Store Grønnegade som det hed dengang -  kongen med følge befandt sig den 7. juli 1647

Beskrivelsen stammer fra Lotte Fangs udgivelser om "Roskildes gader og stræder", og den tilpasses løbende, når der er anledning hertil.

I 1930 blev de store jordindkøb, som Roskilde kommune havde foretaget af Roskilde Klosters jorde, afsluttet. Nu skulle Roskildes nye villakvarter have vejnavne.

I kvarteret havde vi allerede Kong Valdemars Vej, Kong Haraids Vej, Kirkegårdsvej ( nu omdøbt til Kong Magnus Vej)  og Dronning Margrethes Vej. På byrådsmødet den 15. 10. skulle der bestemmes navne til 6 nye veje. Der var blevet anlagt en ny vej langs den østlige side af Klostermarken. Den endte ved den gamle Hestedam lige ved Lovise kilde, og den blev døbt Louisevej.


Stensætningen ved den lille kilde fik sin udformning af konventualinde ved Roskilde Kloster, Lovise von Wimpffen omkring 1840. Hun kaldte den Lovise Kilde. På et senere tidspunkt blev kilden sat i stand af en anden konventualinde, en brordatter til Lovise med samme fornavn, men stavet Louise. På det tidspunkt var stensætningen ødelagt, så det er ikke sikkert at kilden derefter så ud som da Lovise von Wimpffen fik den lavet. I mange år var den gemt og glemt bag buske og træer.


Skønt gaden skulle ha' sit navn efter kilden og  den konventualinde, der oprindeligt etablerede stensætningen ved kildeudløbet, så blev Lovise dog stavet med u i stedet for med v, altså navnet på den konventualinde, der senere restaurerede stensætningen, og det forekommer i dag nok ikke helt gennemtænkt !


Efterhånden var der ikke vand nok i kilden, og fra 1943 fik den vand fra vandværket. I 1983 viste det sig, at kilden var livet op igen. Nu kom der også vand ud gennem den lille stensætning, som dannede kildens forside. Folk fra Roskildes vandværk gravede ned og stødte på en kildebrønd.

Det viste sig der ville være vand nok til at lade kilden løbe igen, men det skulle have en lettere vej. Det blev besluttet at give kilden et andet udseende. En stor flot møllesten ligger nu over kildebrønden og vandet strømmer frit over stenen.