Skomagergade 1
Foto KB 2014
Ejendommens facade ud mod Skomagergade er opført i 1878 af agent og brygger N.P.Nielsen - ejendommen kaldes "prinsessen" med reference til forbilledet, den noget større bygning Hotel Prindsen, som stod færdig tre år før. Arkitekten var også den samme, nemlig Ove Petersen, som også havde stået for opførelsen af Det Kongelige Teater i København.
Ved et borgermøde d. 8. nov. 1852 drøftes P.Nielsens andragende om at måtte opføre en bygning ud til Dampestrædet ved hans ejendom, matr.nr. 12 på hjørnet af Skomagergade og Gullandsstræde eller Dampestrædet. Det tog åbenbart sin tid, men denne bygning, som skulle bruges til bryggeridrift, stod færdig i 1857.
Navnet "Gullandsstrædet" blev så vidt vides officielt fastlagt i 1850, så også her ser vi hvor langsomt det går med at nye navne vinder indpas - selv hos de myndigheder, der selv har ændret navnet !
I 1925 ombyggede K.T.A.S den gamle ejendom, og der har siden været en del ombygninger, nedrivninger og nybygninger i 1951 og 1958, og nu står der en større rødstensejendom i Gullandsstræde, hvor TDC's central Roskilde holder til.
Bemærk "UFO'en" - en af tre lysende gadeudsmykninger ophængt i Skomagergade af Gågadernes Vejlaug i 2007
Fotomontage KB 2023
Kælderforretningen i Skomagergade 1 har skiftet branche en hel del gange gennem årene.
Den nuværende forretning åbnede i 2014 - en oste-og delikatesseforretning med navnet "Caseus" v/Allan Caseus
Inden da var der i nogle år en forretning - "Millemalle" - med børnebeklædning, og inden da en skoforretning - først hed den Tops, og skiftede navn 1. jan 2009 til Skohornet
Fra 1948 var der en kolonial/viktualiehandel med navnet Roskilde Kaffebod / Hansa, og der var en grøntbutik med selvstændig trappenedgang tæt på Skomagergade 3. ( denne trappe er sløjfet nu)
Fra april 1985 og frem til 1999 var der en KTAS-butik, hvor mange Roskildensere har hentet deres nye telefonapparat eller hentet telefonbøger. Denne butik - nu TDC/YouSee- flyttede i 1999 til Algade 11.
Lys-skulpturen,der hænger over Skomagergade ud for nr. 1, lyder navnet "Lenticularis".
Siden 1993 har der været en udsmykningen i brostenene, der viser en skomagerkniv - en triskel - naturligvis med reference til de mange skomagermestre, som lagde navn til gaden. I forbindelse med torvets renovering forsvandt "triskelen" i en periode, men er i 2016 på plads igen - desværre lidt skæmmet af en beton-ledetråd for svagtseende - men det er jo svært at have seriøse indvendinger imod dette.
Et klik på billederne vil føre dig videre til "Kunst i Roskilde", hvor kunstværkerne er nærmere beskrevet.
foto Bernhard Gdowski 1993
KTAS-butikken i 1987
På "1.sal" havde advokatfirmaet Tschernja og Hindhede deres forretning
Roskilde Lokalarkiv 1984
Kunstakademiets Bibliotek 1973
Skomagergade 1 ca. 1984 og 1973, hvor man genkender navnet Hansa på kælderbutikken, som lukkede i 1985.
Hansa skiftede på et tidspunkt navn, idet forretningen oprindeligt hed "Roskilde Kaffebod" og havde jfr. avisanoncering adresse i Skomagergade 7 i 1916. Det fremgår også af avisomtale, at forretningen i 1948 er flyttet til Skomagergade 1, og at begge navne fortsat benyttes på det tidspunkt.
Det ser ud som om grøntbutikken har sat nogle af sine varer frem til venstre for trappenedgangen på billedet fra 1984.
Billedet fra 1973 må siges at rumme en del nostalgi, idet forretningerne i retning mod øst og Flensborg ( som i dag 2023 også hedder Bog & Idè ) heller ikke findes mere.
Telefoncentralen i Skomagergade 1
Det øverste billede er fra midt i 50'erne, og på billedet nedenunder kan man se, at udviklingen i dissse år ikke er gået stærkt.
Forstanderinden frk. Ehrenreich overvåger arbejdet på telefoncentralen i 1926
Roskilde Lokalarkiv ca. 1950 Roskilde
Roskilde Lokalarkiv 1926
I slutfasen af 2. verdenskrig fik bygningskompleksets sydlige del ud mod Gullandsstræde - der hvor der tidligere havde været bryggeri - en helt særlig rolle.
I kælderen under disse bygninger blev der omkring 1944/45 indrettet en lokal kommandocentral til Statens Civile Luftværn. Herfra var der kontakt til 13-14 observationsposter i lokalområdet, og det var herfra man aktiverede indsatser og alarmer i forhold til de meldinger der indløb fra observationsposterne.
Kommandocentralen havde tidligere været på socialkontoret i Vestergade, men det var blevet for småt.
Statens Civile Luftværn var etableret allerede i 1938, og efter krigens udbrud blev der også etableret udrykningskolonner (CBU), som kunne indsættes efter behov. I Roskilde var udrykningskolonnen placeret i Trægården på Frederiksborgvej med tilhørende garageanlæg på Sct. Ibsvej.
Det civile luftværns kommandocentral må ikke forveksles med vagtstationen på rådhuset. Denne vagtstation blev etableret, da det danske politi blev opløst af besættelsesmagten i 1944, og der blev etableret lokale vagtkorps for at opretholde civil ro og orden.
Også vagtstationen havde et ganske kort ophold på Trægården, inden den efter en måned blev flyttet til rådhuset.
En avisartikel fra Roskilde Avis den 21. februar 1945 fortalte om at "Roskilde har faaet en kommandocentral i en ølkælder" - artiklen er ganske informativ, og du kan læse den her.
Roskilde Lokalarkiv efter 1912
Dette billede må være fra efter 1912, hvor naboejendommen nr. 3 står med sin nybygning fra dette årstal.
På tidspunktet har det været slagterforretningen "Roskilde Kødcentral" som har efterfulgt den oprindelige private beboelse.
..og dette billede fra lokalhistorisk arkiv er sandsynligvis et af de absolut tidligste, hvor der tydeligt er indrettet beboelse i den høje kælder, men der er dog også lidt forretningsvirksomhed.
I kælderlejligheden bor bryggeriforvalter og øltapper Jens Chr. Sophus Hansen og hans frue Ann Marie Hansen og deres to børn.
I folketællingen fra 1901 er fru Ann M. Hansen tituleret "Blomsterhandlerske".
På de skilte, som man aner i vinduerne, reklameres der for blomsterforretningen.
Få dele af teksten er det svært at tyde på en forstørrelse heraf, men meningen er ganske klar:
"Bestillinger modtages på Krandse & Buketter - henvendelse 1. dør i porten"
De tidligere beboere ( iflg. folketællingen i 1880) var J.P.Nielsen - ligeledes forvalter - og fru Sophie Nielsen, og sidstnævte er i 1890 blevet enke og ernærer sig nu ved et øludsalg i en alder af 73.
Roskilde Lokalarkiv ca. 1900, og før 1908
Skomagergade 1 fra gårdsiden ca. år 1905
N.P.Nielsens bryggeri var i disse bygninger.
Billedet er taget fra syd, og "bagsiden" af den store bygning har altså vendt ud mod Gullandsstræde.
Brygger Frederiksen og direktør Arthur Fang fra "Bryggergården" i Algade 15 købte selve bryggeriet i 1916, og de to bryggerier fortsatte en samlet drift i Algade.
Roskilde Lokalarkiv ca. 1905
Roskilde Lokalarkiv ukendt datering - 1925
Skomagergade 1 - bagbygningerne i gården set fra Gullandsstræde. I forgrunden den lidt lavere bygning, som man ser til højre for bryggeribygningens højeste del på ovenstående billede.
"Agent Nielsens sted" - man ser gadeskiltet "Gullandsstræde" på gavlen - og der er et pænt kig videre ned ad Skomagergade med nr. 3 og 5-7
Ejendommen blev nedrevet i 1876.
Fotoet angives at være taget af Kristian Hude ca. 1870 - han var dog kun 6 år gammel på det tidspunkt, så den oprindelige fotograf har været en anden. Til gengæld viste Hude mange af sine egne fine Roskilde billeder og affotograferinger på en udstilling på Rådhuset i 1905, og her kan det meget vel ha' været med. Helt sikkert har det været med, da Roskilde Byråd i 1908 besluttede sig for at købe bl.a. udstillingsbillederne og nogle yderligere af Hudes billeder formedelst 100 kroner.
Roskilde Lokalarkiv før 1876
Roskilde Museum - Heinrich Müllers skive fra 1832 tilhører Roskilde Fugleskydningsselskab
Borgmester Henrich Müllers fugleskydningsskive fra 1832 er den eneste kendte gengivelse af det første rådhus fra 1735, og samtidig får man et godt indtryk af omgivelserne.
Man må formode at kunstneren i 1832 har vist den virkelighed, som han så, og det "falske" Hude-billede fra 1870 tilfører maleriet stor troværdighed, når man i forstørrelse ser Skomagergade 1 - og bygningen var på tidspunktet åbenbart blå.
Hans Rønø har i sin bog "Fra gamle dage i Roskilde" årgang 1965 omtalt Skomagergade 1, og nævner bl.a. at ejendommen fra 1803 tilhørte pastor Matthias Brangstrup.
Brangstrup var den sidste præst der var knyttet til Sct. Ibs menighed og kirke indtil 1908, da sognet blev nedlagt, og kirken overladt til hæren, der i en periode benyttede det som krudtmagasin.
Læs hele artiklen her