I perioden 2003 til 2015 var det FONA, der havde sin forretning her med salg af alverdens elektronik, f.eks. radio, fjernsyn,computere, tablets, telefoner og tidens musik og diverse underholdning på CD og DVD.  Lige overfor i Skomagergade 8 havde radio- og TV-forretningen Freddy Hansen ligget mange år - men den var nu blevet en del af FONA-kæden og den lukkede i 2003.

Tidligere var  herreekviperings-forretningen REGENT på adressen, og den fyldte alle 4 etager.

Den karakteristiske gule skiltning var særdeles iøjnefaldende.

Bygningen blev opført i 1971/72 af den daværende ejer isenkræmmer Kaj Holmbom.

Noget kunne tyde på at det ikke blev den forventede forretningsmæssige succes, for efter relativ kort tid  blev bygningen overladt til nye beboere.

Kaj Holmboms datter Tina fortæller i 2022: " min far var meget inspireret efter en studietur til U.S.A., hvor han havde oplevet selvbetjeningsprincippet i stor skala. Derfor blev bygningen indrettet hertil, men han måtte sande at kunderne ikke var helt med på den idè. Tiden var åbenbart ikke helt modent til selvbetjening, og måske var dette koncept heller ikke egnet til tilstrækkeligt meget af det konkrete varesortiment, hvor kunderne fortsat forventede betjening og vejledning"

Roskilde lokalhistoriske arkiv fik fotograferet de gamle huse umiddelbart før nedrivningen i 1971 - husene bag facaderne var godt nok i en miserabel tilstand, men når man i dag kan se hvordan ejendommen i nr. 9 er blevet bevaret, gør det lidt ondt.

I 1916 var forretningen "Roskilde Kaffebod" i Skomagergade 7. Senere blev navnet udvidet til "Roskilde Kaffebod & Smørlager"

Denne forretning flytter siden til kælderforretningen i Skomagergade 1, og det fremgår af en avisomtale i 1948, at den også tilføjes navnet "Hansa" - og det var sidstnævnte navn vi så på facaden, da den lukkede i  1985. Da var forretningen en viktualieforretning med et noget bredede sortiment end det oprindelige navn giver udtryk for.

Tegneren Peter Holm ( 1890-1963) udførte i 1918 en række tegninger med motiver fra bymidten.

Han var også i gården bag Skomagergade 5, og man ser tydeligt, at der ikke er sket de store ændringer frem til tiden før nedrivningen - bortset fra forfaldet

Ikke overraskende var der mange skomagermestre i Skomagergade, og således også i nr. 5.

Billedet fra værkstedet med skomagermester Jens Peter Jensen med sin søn stående lige til højre og to øvrige af hans svende er taget i 1926. De gamle ord "Skomager bliv ved din læst" får mening, når man ser de mange læste på hylderne. En læst er som bekendt det værktøj som skomageren brugte når han håndlavede nye sko - en udskåret træblok i skostørrelse, som naturligvis fandtes i mange udgaver.

Det har ikke været den jævne befolkning der fik lavet håndsyede sko - datidens mest brugte fodtøj var træsko !

Der har også været udført reparationsarbejde, som vi kender det i dag.

Værkstedet var i bagbygningen, og butikken lå ud til Skomagergade.

Billederne fra 1926/1915/1908 viser tydeligt skomageren på tre forskellige alderstrin

Jens P. Jensens oldebarn har arvet nogle effekter fra den gamle skomagerbutik - et gammelt kasseapparat og en kassebog behørigt autoriseret af politimyndighederne i 1937.

Kasseapparatets primitive konstruktion viser en papirstrimmel, som kunne føres frem med et håndsving. Gennem en lille udskæring gennem låget/bordpladen kunne man så skrive på papirstrimlen -  notater om dagens salg og udbetalinger, og dermed den aktuelle kassebeholdning i pengeskuffen. 

Det var typisk også sådan arrangeret, at papirstrimlen var dobbelt med karbon, så der blev dannet en kopi med dokumentation til både ejeren og myndighederne.

Skomagergade 7 blev ombygget i 1906, og der etableres to butikker - den første lejer i den nye butik til højre bliver "Roskilde Træsko- og Trætøjsforretning" v/Ludvig Olsen der åbner i maj 1907

Til venstre ser man den anden lejer - en lille del af "Roskilde Kaffebod", som åbnede nov. 1907

Skomagergade 7 fotograferet i året 1905 af Kristian Hude - året før ejendommen blev ombygget.

Indgangsdøren fra Skomagergade med en form for "ringeklokke". Man kan i forhold til  de tidligere billeder fra 1897 og 1885 se at der er sket en ændring i arrangementet med kæden som "klokkestreng".

I bunden af   billedet aner man udløbet af den spildevandsrende, som man så tydeligt ser på det samtidige billede af baggården. Her løb spildevandet fra bagbygningernes værksteder under bygningen og ud i rendestenen i Skomagergade !

Kristian Hude har i 1903 taget dette billede fra baggården til de to ejendomme.

Ejendommene havde fælles gårdsplads og fælles port, som egentlig tilhørte nr. 5.

Der var store sidebygninger og baghuse inde i gården.

I forhuset i nr. 5 var der lave døre og små rum med paneler. I nr. 5 havde der været garveri med barkmølle og i en periode smedie i baghuset.

På billedet ser man smedemester Andersen senior med sin merskumspibe.

I 2015 fortæller Kirsten Pedersen, Roskilde: " smeden på billedet er min oldefar, som blev født i Brede i 1834. Han blev uddannet til smed - arbejdede først i Vridsløselille og fik borgerskab i Roskilde i 1874, og havde så sit smedeværksted i Skomagergade 5-7. Den ældste søn Frederik Christian Andersen - født i 1882 - overtog sin fars værksted i 1906. Værkstedet blev senere flyttet til Allehelgensgade 24.

Frederik Christians ældste søn Hans Conrad Andersen - som er min far - bliver handelsuddannet og driver i årene 1942 til 1964 sammen med min mor en købmandsforretning i Hersegade 12"

I nr. 5 var der på et tidspunkt et udsalg af varer fremstillet i Horsens tugthus. Den blev på et tidspunkt overtaget af "Crome og Goldschmidt", hvis forretning senere lå på hjørnet af Algade 11 og Sankt Ols Gade.

I 1893 etablerede Alfred Rechtwig sin bog- papir- og kunsthandel i Skomagergade 5.

Allerede i 1895 overdrager han dog forretningen til Johannes Bruun, og Johannes Bruuns boghandel eksisterede helt frem til 1965.

Forretningen flyttede senere til Algade 9, og i 1923 til Algade 8 i Domapotekets bygning, som lå lige overfor.

I forløbet kom der dog en ny ejer, der valgte at beholde forretningsnavnet.

Max Møller var ansat som medhjælper i forretningen fra 1911-13, og i 1917 blev han bestyrer. Han blev kompagnon i 1933 og eneindehaver i 1943 frem til sin død i 1964. Enken Ingeborg Møller drev forretningen videre en kort periode til 1965, hvorefter en æra i byens forretningsliv ophørte.

I forbindelse med Johannes Bruuns overtagelse af forretningen i 1895 annonceres bl.a. med at en eksisterende læsecirkel vil fortsætte.

Som det fremgår af annoncens tekst, kan man mod betaling låne 2 bøger ugentlig.

Det var før Roskilde Bibliotek havde sin spæde start omkring 1901-1904 på 1. sal af Algade 2

I forbindelse med udgravningerne til det nye hus i 1972 skulle det vise sig, at grunden var en af de helt gamle m.h.t. bebyggelse.

Roskilde Tidende skrev herom i april 1972 og du kan læse artiklen her

Dele af indholdet påkaldte lidt nærmere undersøgelser, og en enkelt misforståelse har sneget sig ind, men i store træk er den spændende historie korrekt.

Roskilde Tidende skriver, at i forbindelse med udgravningerne stødte man på mange lag af gammel bebyggelse, og nederst fandt man resterne af et hus fra 1400-tallet - men ikke nok med det, for under dette hus fandt man en gammel brønd, som var yderligere et par hundrede år gammel. Brønden var sat op af kampesten, og over den lå et brønddæksel af pilråddent, men dog bevaret egetræ. Det var brædder fra en tid, hvor den første trækirke blev bygget på domkirkens plads. Kirken har man ikke spor af, så brædderne fra brønden er utvivlsomt noget af det ældste træ, der overhovedet er fundet i Roskilde.

Direktør Jørgen Møllekilde fortæller medio februar 2016, at der ikke bare var een, men hele 13 brønde på arealet, og at man som nævnt fandt en del gammelt egetræ i de nederste lag - herunder brønddæksler - og at træet var bevaret som om det havde ligget i en gammel mose, også kaldet moseeg.

Roskilde Museum v. daværende museumsinspektør N. A. Christensen og nogle arkæologer inspicerede stedet og gjorde deres notater og fortalte om deres umiddelbare tidsfastsættelse af bl.a. det gamle egetræ, men der blev ikke foretaget yderligere, og museet var ikke intereseret i egetræet. Snedkermester Erik Storm undfang ideen med at lave et sofabord til bygherren og tog træet med hjem.

Modellen til bordet, er det ældste bord der findes på Frederiksborg slot.

Roskilde Museum v. overinspektør og afdelingsleder Mette Høj fortæller, at det var på et tidspunkt i museets historie, hvor man ikke førte egentlige museumssager, og N. A. Christensens notater har det ikke været muligt at finde.

Det er senere at museet mere systematisk protokolfører sager af denne karakter, og først i 1980 begynder at omtale disse i ROMU, Roskilde Museums årsskrift.

Kaj og Birte Holmboms datter Tina oplyser i 2016, at bordet stadig er i familiens eje.

Tina Holmbom driver fortsat forretning på adressen Skomagergade 28, hvor familien Holmbom i flere generationer har haft isenkramforretning.

Forretningen hedder i dag CREAM, og varesortimentet er justeret således, at hovedvægten ligger på senge- og badeværelsesudstyr samt køkkengrej.