Kunstneren bag gavlmaleriet fra 1977 er Roskildekunstneren Poul Reimer, og maleriet tilhører Andelsboligforeningen "Farver Hammers Gaard"

I forbindelse med restaureringen af "Farver Hammers Gaard", søger projektets arkitekt i 1987, som noget af det sidste i restaureringsprocessen, Roskilde Kommune om tilladelse til at gavlmaleriet af Poul Reimer overmales, men får afslag, bl.a. efter involvering af Kulturarvsstyrelsen.

Der har været yderligere et gavlmaleri af Poul Reimer på gavlen af genboen Design Centerets bygning i Ringstedgade 7 - på den gavl der vender ud mod Schmeltz Plads. Vægmalerierne udgjorde en kunstnerisk helhed.

Ejerne af Design Center har dog på et tidspunkt besluttet sig for at benytte arealet på gavlen til reklameplads, så vægmaleriet blev overmalet og eksisterer ikke mere.

"Kunst i Roskilde.dk" har omtalt vægmaleriet og Poul Reimer, og du kan læse mere her

Den seneste bygningsforandring sker i 2013, hvor et forretningslokale inddrages til beboelse - en ikke hel nem øvelse set i forhold til bygningens status som fredet.

Jette Donovan Jensen, der på andelsboligforeningens vegne forestod ombygningen, fortalte i 2015 at det oprindelige ønske var at retablere den gamle port til "sprøjtehuset", men at dette blev afvist fordi der i meget længere tid - faktisk i mere end 100 år -  havde været en forretning.  Det næste ønske var så at isætte et vindue magen til de øvrige med buet murstens-udsmykning foroven, men frednings-styrelsen ønskede at fastholde det visuelle indtryk af at der har været et forretningslokale i så mange år, og løsningen på det blev så vinduet med de 4 fag og vandret inddækning.

Forretnings-lokalet, som det fremstod efter restaureringen i 1986/87

Her ses en af de oprindelige forretninger, Evald Nielsens forretning med primært arbejdstøj. Billedet er fra tiden før restaureringen i 1986/87.

Forretningslokalet blev etableret tilbage i 1912 på initiativ af Dorothea Hammer, og anledningen var den indlysende, at en af byens brandsprøjter, som hidtil havde haft til huse i "sprøjtehuset" på stedet, i 1909 blev flyttet til byens nye brandstation i "Sukkerhuset" på hjørnet af Sct. Ols Gade og Sct. Ols Stræde.

I nyere tid har der bl.a. været et udstillingsrum for en lokal tømrermester og senest et galleri.

Inden for porten mod forhuset ud mod Skomagergade 33 - og meget tæt bag Ringstedgade 1 og 3 lå en bygning i 2 etager opført i 1842 af farver H.P.Hammer.

Fra starten har bygningen været en del af farverivirksomheden med tørrestuer, folkekamre, brænderum og lokum. I 1862 blev der her opstillet en dampmaskine, som trak forskellige maskiner i virksomheden.

Der skete en ombygning af det gamle hus i forbindelse med restaureringen i 1975, og da turen kom til ejendommen Ringstedgade 3 i 1986/87 måtte bygningen lade livet for at skabe et lille gårdhave- miljø i tidens ånd.

På tidspunktet var der et snedkerværksted i bygningen, og det blev flyttet og genhuset i Lützhøfts Købmandsgård på den anden side af Ringstedgade i nr. 6-8.

Der har også været en bogbinderivirksomhed i nyere tid.

Da fredningsstyrelsen i 1979 skulle tage stilling til en evt. fredning af hele "Farver Hammers Gaard" var der delte meninger i Roskilde Byråd om holdningen hertil.

Alle var enige om at Skomagergade 33 og Ringstedgade 1 skulle fredes, mens der var delte meninger m.h.t. Ringstedgade 3, men fredningen blev som bekendt gennemført, og det skete formelt 7. maj 1979

Bygningen som den tog sig ud efter 1857.

Den var forsynet med de tre karakteristiske "frontispicer", der utvivlsomt har gjort loftsetagen meget anvendelig.

Det var arkitekt H. Sibbern der forestod byggeriet.  Samme Sibbern var også arkitekten bag Knuthenborg og her i byen Roskilde Amtssygehus i 1855 og et våbenhus til Vor Frue Kirke i 1857 -

Farver Hammer havde tilsyneladende to projekter at vælge imellem, da murermester Mathias Broch også havde et forslag med lidt flere fag end Sibberns skitse - men valget faldt altså på Sibbern.

Begge forslag havde en løsning til en "bunden opgave": plads til en af byens brandsprøjter

Bag den store vognport skulle brandsprøjten stå. Denne væsentlige detalje var en forudsætning for byggeriets gennemførsel, idet der allerede var et såkaldt sprøjtehus på stedet, som skulle erstattes.

Det Kongelige vejkontor krævede i 1779, at Ringstedgade skulle udvides med 6. alen - 3½-4 meter . Den påkrævede tilbagetrækning af sidefløjen endte med at både de første 8 fag, som udgjorde en del af hovedbygningens beboelige areal ( i dag Ringstedgade 1) , og den næste 20 fag (Ringstedgade 3), som var opført mere spartansk til brug for stald, lo, o.s.v. blev nedrevet og genopført 6 alen "inde" på matriklen.  Tegningen herunder viser bygmester Anders Olsens projekt fra 1779, som dog efterfølgende blev ændret på væsentlige punkter. Trapperummet yderst til højre (syd) blev erstattet af en noget større garagebygning til en af byens brandsprøjter - og det må ha' været med port ud til Ringstedgade -  og til gengæld blev der opført et smalt trappehus i bygningens venstre side (nord) - der hvor man havde truffet det bemærkelsesværdige valg at gøre plads til at bevare ejendommens brønd, som blev noget trængt af tilbagerykningen, og som nu blev endnu mere trængt, men egen brønd i "gården" blev ikke uforståeligt prioriteret meget højt.

Trapperummet var nødvendigt af hensyn til adgangen til loftsetagen, hvor der skulle være plads til hø til hestene.  På taget af de 20 fag "havremagasin" var der indsat kviste med luger, hvor der kunne indstikkes hø.

På et udsnit af Marmillod's kort over Roskilde fra 1765 - og det må være umiddelbart før nedrivningen - ser man den store købmandsgård, som strakte sig over både Skomagergade 31 og 33 og en stor sidefløj langs Ringstedgade.

Der er et stort gårdareal med plads mellem længerne til at bevæge sig frit.

Som med alle andre kort fra den tid, skal man ikke tage alt for "gode varer", men man fornemmer at købmandsgården er bygget helt ud til matriklernes yderpunkter, og det er tydeligt at Ringstedgade på det tidspunkt har været særdeles smal - hvad man da også på et senere tidspunkt i 1779 måtte gøre noget ved.

Der findes en ret detailleret beskrivelse af købmandsgården i brandtakseringen fra 1761, som dels bekræfter at Skomagergade 31 og 33 var en sammenhængende bygning og gadens længste med 24 fag, hvoraf nogle er i 2 etager.

Der har været kælder under de 10 fag med "afdelinger", og der har været port både mod Skomagergade og Ringstedgade. Bag facaden mod Skomagergade har der været en del længebygninger opført i uensartede materialer. Nogle opført som bindingsværk med egetræ opmuret med mursten - andre med bindingsværk af fyrretræ og lerklining. Som noget usædvanligt nævnes en brønd med pumpe i en længe mod Ringstedgade.

Endelig er det nævnt, at der på stedet har været et temmelig stort bryggeri, hvor der blev fremstillet både øl og brændevin.

I bogen "Roskilde Bys Historie indtil 1536" udgivet af Historisk Samfund for Roskilde Amt på Roskilde Museums forlag, fortæller Michael Andersen om Sankt Budolfi Kirke :

Den tegnede rekonstruktion er IKKE Sankt Budolfi kirke, men Sankt Laurentii Kirke, hvis rester ligger usædvanlig flot bevaret under Stændertorvet.  Det antages at de to kirker har været udformet meget lig hinanden, dog med den forskel, at Sankt Budolfi kirke har været noget større

Igen - rekonstruktionen viser Sankt Laurentii kirke, men antages lige så godt at kunne vise Sankt Budolfi kirke.

Kirken var ikke forsynet med stole eller lignende, men til dem der ikke kunne stå op under messen, var der murede vægbænke.

På hver side af korbuen har der stået et sidealter

Udgravningerne ved Sankt Budolfi kirkegård frembragte bl.a. en muret kiste af tegl fra anden del af 1100-tallet.

Ved siden af ses en begravelse i en nu formuldet trækiste.

I baggrunden ses kirkens sodsværtede apsismur, som muligvis er et vidnesbyrd om kirkens brand i 1523

Professor og lokalhistoriker Jakob Kornerup har på sit kort over "Roskilde i ældre tider" indtegnet "Puggepølsestræde" som går mellem Ringstedgade og ud i et unavngivet stræde mellem Skomagergade og Bredgade. Et sådant stræde kunne bestemt give god mening, men her kan senere byggeri i Bredgade eller andre forhold ha' blokeret for strædet, og kombineret med det nedlagte "Puggepølsestræde", ville resultatet logisk nok blive et lille stræde ind fra Skomagergade som endte blindt.

Du kan se hele Kornerups kort her

Desværre skriver Kornerup i sine tekster ikke mere om "Puggepølsestræde" eller det unavngivne stræde.

Da Hendrik Behrmann i 1832 skriver sit stor værk om Roskilde, er en stor del heraf et kort med noter - herunder noter om "Puggepølsestræde" (21), og "Byens Endeløse Stræde" (19).

Når man læser begge noter giver det (nogenlunde) god mening, men det står ikke krystalklart, hvorfor "Byens Endeløse Stræde" er navngivet som det er. (se nedenfor)

Det kan ha' været en del af udfordringen for Behrmann at skulle vise og forklare to forskellige tidsaldre på samme kort.

Som det fremgår af kortet - som er en sammenfletning af kortet fra 1832 med et nutidigt kort - er Berhmanns kort ikke helt korrekt, men det er nu ikke mange meter galt.

Du kan selv kombinere kortene her

Lidt pudsigt at der i 1966 - ca. 125 år efter at "det Endeløse Stræde" blev nedlagt, blev etableret en ny gennemgang - "Passagen" -  til de bagvedliggende arealer nærmest samme sted.