Weysegangen 4

Weysegangen 4

Foto KB 2016

Ejendommen er opført i 1883 - Den er registreret som bevaringsværdig i klasse 2, d.v.s. en høj bevaringsværdi - ikke helt sædvanligt for en "almindelig" villa, men det er den så heller ikke, for det var den første af sin art, der blev bygget tæt på Roskildes bymidte.


Stilen beskrives af fagfolk som " historicistisk med svulstige senklassicistiske og nationalromantiske træk "


Villaen blev bygget af manufakturhandler Ludvig Ostermann, som chokerede sin samtid med dette byggeri. Traditionen var nemlig, at man som forretningsdrivende i byens hovedgade som hovedregel også boede privat i ejendommen.


Der har været beboelse i ejendommen lige siden - dog således at der i dag også drives liberalt erhverv på stedet.


For fuldstændighedens skal nævnes, at ejendommen i Weysegangen ikke var den første villa i Roskilde, idet den engelske forretningsmand William Rogers allerede omkring 1847 havde opført sin "Villa Clermont" på det sted, som man i dag kender som Hedegade 22. Denne ejendom er dog forlængst forsvundet.


Ostermann kaldte sin villa for "Viola" - det latinske navn for blomsten viol. Blandt flere navne hed strædet "Store Fiolstræde" fra omkring 1774 til 1942  - mon ikke der er en sammenhæng ?

Foto Kasper Jørgensen 2016

Utallige Roskildensere har passeret ejendommen til/fra Domkirkepladsen og Skolegade - siden 1972 måske på vej til eller fra parkeringspladsen ved Maglekildevej - og i de mørke aftener nyt synet af ejendommen den prægtige gamle ejendom med lys - og som her med juleudsmykning.


Men det er en god idè at se sig for - der er stejlt - virkelig stejlt, og det er ikke noget tilfælde, at Weysegangen for mange år siden i folkemunde havde det skræmmende navn "Benbrækkerstræde"


Lokalhistorisk Arkiv -  Hude tidligt i 1900'tallet

Foto KB 2016

Fotograf Hude har åbenbart fundet lokaliteten så interessant, at han - formentlig i starten af 1900'tallet - har været på stedet og foreviget udsigten mod Sct. Jørgensbjerg.

Der er sket meget siden da i omgivelserne, men Sct. Jørgensbjerg Kirke kan man stadig se fra Weysegangen 4

Lokalhistorisk Arkiv -  omkring 1902

Arthur Fang har på bagsiden af dette billede skrevet "Kapelsmøllens Dam", og det er unægtelig rigtigt, men i denne sammenhæng er det mere interessant at se hvor højt Weysegangen 4 ligger, og de foranliggende ejendomme kan næppe genere udsigten. Flere forlag har udgivet postkort med dette yndede motiv i nærmest identiske udgaver - der findes et eksemplar, hvor afsenderen har påført dateringen august 1902 - en lille tidsforskydning er der nok, men det forekommer logisk at datere dette billede til omkring 1902. Det er et vinterbillede - ingen blade på træerne, og den flotte spejling kan måske hænge sammen med at mølledammen er let frossen ?

Lokalhistorisk Arkiv - Ukendt fotograf og årstal - formentlig fra tidligt i 1870'erne

Manufakturhandler Ostermanns valg af byggegrund til villaen har sikret ham en formidabel udsigt over Roskilde Fjord og Sct. Jørgensbjerg - en udsigt, som han allerede har nydt i mange år, da vi ved at han jfr. en købekontrakt fra maj 1871 står som ejer af grunden og i september samme år bliver hans nyopførte havehus brandtakseret.


Ostermann tilkøber yderligere i 1882 et jordstykke af samme sælger: maskinfabrikant O. Petersen fra Maglekilde Maskinfabrik. Begge jordstykker var oprindeligt en del af vandkuranstaltens jorder, som over tid er frasolgt. Det er uvist om Ostermann har ønsket mere plads til byggeriet, eller om der er tale om mere plads til haven.


Ovenstående billede er formentlig fra 1870'erne. Villaen Weysegangen 4 blev bygget meget senere -  der hvor havehuset havde stået -   og det stod færdigt i 1883.


Man kan i billedets venstre hjørne se lidt af taget og verandaen til det oprindelige havehus og det stakit, der afgrænsede havens nordligste del - relativt tæt på havehuset.  Der ses en pænt opvokset hæk på senere billeder, og det synes som om den ligger et godt stykke fra villaen - måske er den plantet i forbindelse med Ostermanns tilkøb af yderligere jord - eller også snyder de forskellige kameravinkler !


Øverst til højre ser vi Sct. Jørgensbjerg med kirken, og til venstre ser vi hvordan vejen deler sig i 2. Det er Maglekildevej, der deler sig i Sct. Hansgade til venstre og Havnevej til højre. Vi ser også den mølledam, som lå lige før Kapelsmøllen, og ca. midt i billedet ser vi de to trærækker af birketræer, som blev plantet langs Birkeallé. Bemærk at der ikke er plantet træer langs mølledammen.


Kirkegårdsinspektør Hans Rønø har i "Roskilde-billeder fra svundne dage" årgang 1966 skrevet om Ostermann og "udsigten til Bjerget".  Når man sammenligner billederne fra disse år bliver det sandsynliggjort, at det billede som Rønø benytter er ret tidligt - og langt tidligere end Rønø skriver, men det er fordi han tror, at han ser et havehus der hører til villaen , og det ved vi nu er en forkert antagelse. På billederne fra omkring 1883 og  1902 ses et havehus, som dog ligger langt fra villaen, og det er uvist om det har noget med Weysegangen 4 at gøre.


Du kan læse den korte artikel her

Fra fotohistorie.com  - fotograf Fangel 1889

Wikimedia - tidligst sommeren 1883 - ukendt fotograf

Billederne viser (igen) udsigten fra "den modsatte side" d.v.s. op mod Domkirken, men også mod Weysegangen 4. Fangels billede fra 1889 viser hele villaen. På det andet billede anes den kun til højre bag en lille trægruppe ved Kapelmøllens mølledam. Der er søgt byggetilladelse til dette byggeri i okt./nov. 1882, og da billedet er et sommerbillede kan det dateres til tidligst sommeren 1883.


Vi har næsten identiske billeder taget af fotograf E.V.Harboe fra København, men da han dør i april 1883, kan dette billede ikke tilskrives ham, men han har givet inspireret. Besynderligt nok findes et næsten identisk billede opklæbet på karton med Harboes navn.


En sammenligning med billedet fra 1903/04 viser hvordan bebyggelsen i området på det tidspunkt tager fart.


På kortudsnittet fra Traps kort fra 1896 kan man konstatere, at fotografen i begge tilfælde må ha'stået lige ved Kapelsmøllen.


Træerne ved Birkeallé ser noget mindre ud end de træer man ser på billedet med udsigten fra Weysegangen, så det må antages at billedet fra Kapelsmøllen er taget tidligere

Udsnit af  kort Trap III 1896- forklarende tilføjelser af Per Steenholdt 2016

tegning af CAM - "Bjerget ved Roskilde" 1884

Caroline Amalie Müller ( 1843-1923) er mest kendt for malerier med motiver fra Nordsjælland, Bornholm og København, men hun har også været forbi Roskilde.


Det er ikke sikkert, men meget fristende at tro, at hun har fået plads på terrassen oven på Weysegangen 4, og herfra har udført denne sarte blyantstegning med udsigten over Bjerget.


I højre side af tegningen burde man egentlig kunne ha' set gasværket ved havnen, men kunstneren har nok taget sig den frihed at udelade denne bygning, som nok ku' ha' forstyrret idyllen en anelse.

Den 15. september 1871 drager tømmermester Weber og murermester Schultz " i felten" og vurderer det havehus, som købmand Ostermann netop har opført.


Havehuset har været femkantet og på godt 20 m2 - der har været en lille veranda og en mindre side- eller tilbygning indrettet til køkken og latrin, og flethegnet med to låger er også selvstændigt vurderet, og hele herligheden er værdiansat til 1050 rigsdaler

Lokalhistorisk Arkiv - efter 1874 - før 1893

Lokalhistorisk Arkiv - Ludvig Ostermann ( 1835-1908)

Manufakturhandler Ludvig Ostermann havde sin forretning i Skomagergade 11, hvor han traditionen tro også havde sin private bolig i mange år.  I 1883 flyttede familen dog til en nybygget  villa på Weysegangen 4 - dengang Fiolstræde - og regnes ofte som den første private villa i Roskilde ( det var nu Villa Clermont der var den første, men den er forlængst nedrevet og blev sikkert i datiden opfattet som liggende langt uden for byen)


Borgerskabet fandt det aldeles mærkværdigt at Ostermann ikke ønskede at bo i hovedgaden, som de fleste af de øvrige forretningsdrivende, men set med nutidens øjne var det da ikke den ringeste bolig eller udsigt han fik ! - og så hører det vel med til historien, at familien rummede 4 børn i 20'erne og dertil kom en tjenestepige og 2 tjenestedrenge, så boligen i Skomagergade er nok blevet lidt trang.


Måske udviste Ludvig Ostermann også en form for rettidig omhu, for han overdrog forretningen til sin søn Gerhard i august 1900 og gik på pension.