Stændertorvet 6

Stændertorvet 6



Foto KB 2022

Ejendommen er i dag en forretningsejendom i 2 etager med to sidelænger, en mindre gårdsplads og en tværgående  baglænge, og der er udkørsel bag om naboerne mod øst til Allehelgensgade.


En stor brand i byen i oktober 1735 lagde grunden og omgivelserne øde, men det ser ud til at der er bygget allerede i 1736. Det var et typisk "ildebrandshus" i een etage med kvist, og i dette tilfælde sandsynligvis med kælder.


Allerede i 1758 er der dog sket en væsentlig ombygning - måske en egentlig genopførelse oven på den gamle middelalderkælder, og nu bliver der tilføjet en 1. sal, således som det også skete for de øvrige "ildebrandshuse".  Omend den eksisterende ejendom ikke er den originale, så er den dog så tæt på at være et typisk "ildebrandshus"  som det kan blive - og det er det eneste tilbageværende på Stændertorvet.


Det er dog først i 1761 at der findes en "officiel" beskrivelse af ejendommen i en brandtaksation, og der er som beskrevet foretaget en væsentlig bygningsændring inden da.


Ejendommen har i mange år været kendt som "Schmeltz' ejendom" fordi det var her at byens store velgører agent O. H. Schmeltz drev sin virksomhed fra 1864 til 1893 -  en virksomhed, som Schmeltz da overdrog til sin mangeårige medhjælper Carl Andersen, som virkede frem til 1926. Herefter var det en anden kendt Roskilde-familie der drev forretningen videre - først Ejnar Holmbom frem til 1968, og derefter Kaj Holmbom -  og stadig med samme navn frem til 1993.


I 1993 overtog naboen Per Flensborg - 4. generation af boghandlerne m.v. i nr. 4 - og der blev indrettet lædervareudsalg.

I første omgang blev det gamle navn bevaret, men siden blev navnet ændret til ZARA, og senere igen KAZA, og i 2021 lukkede lædervareforretningen, og der blev indrettet til den nuværende optikerforretning.

Roskilde Avis sept.2004 

Roskilde Avis omkr.sidst i 1990'erne foto Erling J. Pedersen

Omkring 1993 - foto KB 

Da naboen Per Flensborg i 1993 erhverver ejendommen, indretter han en taske- og lædervarebutik, som skulle udvikle sig til en kæde på 8 butikker, som omkring 2021 blev afhændet til konkurrenten NEYE. 

NEYE havde allerede en butik i Algade 12, og det førte til en afvikling af butikken på torvet.

Fra starten i 1993 valgte Per Flensborg at fortsætte med navnet Schmeltz, men da der skulle åbnes nye butikker i andre byer, savnede det mening at bevare dette navn, og kædenavnet ZARA blev valgt.


I år 2000 ønskede den store spanske modetøjs-koncern ZARA at etablere sig i danmark, og der blev opnået enighed om at den lokalt baserede kædeforretning skiftede navn til KAZA.

Da Per Flensborg købte ejendommen i 1993, var det bl.a. med en klausul om at et bestemt vindue skulle bevares for eftertiden - en klausul som den historisk interesserede Per Flensborg med garanti ikke har haft nogen indvendinger imod.

Kommende lejere og kunder i lokalet vil forhåbentlig også bare glæde sig over den meget smukke glasmosaik.

2022 foto KB

Lokalhistorisk arkiv - foto Ib Jakobsen - 1980'erne

Roskilde Museum - fotoredigering KB

Omkring 1993 forsvandt et meget markant syn fra torvet - det blå reklameskilt for "O.H. Schmeltz Eftf." og de to ørne, som siden tiden omkring 1911 havde stået med de udslåede vinger på de to kviste på taget.


Det var - som det fremgår af navnet - efterfølgeren til Schmeltz der skabte dette syn.


Helt præcist hvilke tanker manufakturhandler Carl Andersen havde gjort sig med hensyn til ørnene ved vi ikke,  men det er da meget nærliggende at tænke sig, at det er en reference til Roskildes byvåben.


De to forgyldte ørne befinder sig nu på Roskilde Museum.

Lokalhistorisk Arkiv - i 1980'erne 

Salget i 1968  Ejnar og Kaj Holmbom - - ukendt fotograf - billede i privat eje

Lokalhistorisk Arkiv , ukendt datering - formentlig  i 1970'erne

I perioden 1968-1993 var det en ny generation af den gamle Roskildefamilie Holmbom der overtog virksomheden, og fortsatte med det uændret navn på facaden.


Sælgeren var Ejnar Holmbom, som havde drevet virksomheden siden 1926.

Den nye ejer var nevøen isenkræmmer Kaj Holmbom, som fortsat havde sin isenkræmmerforretning i Skomagergade 28, og det blev fru Birthe, der kom til at stå for den daglige drift.

Birthe Holmbom havde inden da i en årrække været ekspedient i forretningen.


Generationsskiftet medførte en større modernisering af forretningslokalet og en justering af varesortimentet - f.eks ophørte salget af senge, og siden salget af gardiner, og nye varer fandt frem til hylderne, bl.a. servietter og lys som tilbehør til salget af duge.


På billedet ses i forb. med Ejnar Holmboms 50 års forretningsjubilæum i 1951 i midten Ejnar og Ida Holmbom flankeret af de senere ejere Kaj og Birthe Holmbom.


Forretningen var således "still going strong", selv om der naturligvis kom flere konkurrenter. 

En af disse konkurrenter er dog nok kommet fra en lidt uventet kant.

Den tidligere ejer Carl Andersen havde en husbestyrerinde frk. Marie Pedersen, som efter Carl Andersens død arvede en større sum penge og retten til livsvarigt at blive boende i ejendommen oven på forretningen.

Hun benyttede arven til at starte en konkurrerende manufakturforretning med sin nevø Axel S. Pedersen som bestyrer. Dertil benyttede hun sig af sin boligret til sin død, og hun blev en meget gammel dame, så der gik en del år før Ejnar og fru Ida kunne flytte ind i ejendommen. 


Man kunne forestille sig at smilet mellem frk. Pedersen og Holmbom-familien har været behersket.


1951 - ukendt fotograf - billede i privat eje

Ejnar Holmbom

Da Ejnar Holmbom overtog ejendommen og forretningen i 1926, var forholdende lidt specielle.


Den tidligere indehaver Carl Andersen var barnløs, men havde en søster Ida, som havde giftet sig med Ejnar Holmbom.  De to søskende Ida og Carl var børn af vævemester Peter Andreas  Andersen, som var leverandør til "Schmeltz", og det lå åbenbart Carl Andersen på sinde, at det skulle være en af Idas sønner - nevøen Ejnar - der skulle videreføre forretningen. 


Carl Andersen havde testamenteret ejendommen til Roskilde Kommune, og han vidste godt, at kommunen med stor sandsynlighed ville videresælge ejendommen, så han indføjede en klausul i sit testamente, som gav Ejnar Holmbom en fortrinsret som evt. køber. Ejnar benyttede sig af denne fortrinsret og købte og videreførte forretningen. 


Ejnar Holmbom var søn af malermester Harald Holmbom, som ejede Skomagergade 28. Ejnar blev uddannet i Kontantforretningen, Algade 2.

Ejnars søster Elna havde fra omkring 1916 etableret en lingeriforretning i sin fars ejendom, men hun døde allerede i 1920, og så var det Ejnar der overtog det formelle ejerskab og videreførte forretningen - fortsat i Elnas navn - indtil han i 1926 overtog "Schmeltz Eftf.".

Det har formentlig været således, at en anden søster Emmy også har deltaget i driften af lingeriforretningen, og det er hende, der i 1926 viderefører forretningen frem til et tidspunkt i 1930'erne, hvor forretningen nedlægges, og forretningslokalet inddrages i den isenkræmmerforretning, som broderen Albert siden 1920 havde etableret i samme ejendom.


I Ejnar Holmboms ejertid blev der ombygget med større vinduer mod torvet, og varesortimentet gik i retning af en udstyrsforretning, herunder salg af senge. Der var fortsat en systue, hvor forretningen selv syede pude- og dynevår. Mange landbokunder kom med eget fyld til puder og dyner, og der blev oprettet et fjerrenseri i en bagbygning, hvor fjerene blev renset og tilsat lanolin.


Manufakturhandler Carl Andersen (1862-1926) overtog forretningen i 1893 efter O.H. Schmeltz og fortsatte driften frem til sin død i 1926.


Da Schmeltz startede virksomheden op  på Rådhustorvet i 1864 gjorde han det alene frem til 1876, hvor han antog den kun 14 årige Carl som handelslærling.


Det er ikke svært at forestille sig, at der er opstået et nærmest far/søn forhold, og Carl Andersen overtog faktisk Schmeltz' levevis og forblev ugift og indgik også i rollen som mæcen i forhold til byen. 


Det var næppe heller nogen tilfældighed at netop Carl fik sit virke hos Schmeltz, for han var søn af linnedvæver Andersen, hvis virksomhed var leverandør til Schmeltz. Denne virksomhed havde til huse i bunden af Støden - nr. 24 og 36 - hvor der ifølge lokalhistorikeren Fanny Fang havde været vævere gennem flere generationer.



Carl Andersen

O.H.Schmeltz grundlagde sin formue på Stændertorvet 6,  og Carl Andersen opbyggede også en væsentlig kapital, som  bl.a. blev testamenteret til Roskilde Kommune, og han er måske en anelse overset i den sammenhæng !


Den mest iøjnefaldende gave til byen var "Roar og Helge", som siden 1939 har haft deres plads på torvets nordside tæt på indgangen til Palæet.

Carl Andersen donerede i sit testamente 20.000 kroner til 

"... et respektabelt Mindesmærke i Bronze af Roskilde Bys Grundlæggere, Hroar og Helge".


Han testamenterede yderligere 50.000 kroner til "Schmeltz Stiftelse" samt ejendommen på torvet til Roskilde Kommune.


Carl Andersen havde nogle klausuler i forb. med kommunens forventede salg af ejendommen, og det muliggjorde at hans søster Ida's barn Ejnar Holmbom kunne købe den. 


Han testamenterede også et væsentligt beløb til sin husbestyrerinde frk. Marie Pedersen, som også fik livsvarig ret til at bebo sin lejlighed oven på forretningen.


Pengegaven til Schmeltz Stiftelse og midlerne fra salget af Rådhustorvet 4 muliggjorde opførelsen af den "nye" stiftelse på adressen Ved Klostermuren 10-12 i 1942.


Carl Andersen -Lokalhistorisk Arkiv

Carl Andersen har formentlig været en stor beundrer af sin lærermester, og har sikkert i mangt og meget udviklet sig i overensstemmelse hermed.

 

Han var kendt for at være en meget pertentlig herre, som udarbejdede ordensreglementer til sit personale - herunder gårdskarlen, som bl.a. fik nøje instruks om hvordan gulvet i butikken skulle behandles.


I Carl Andersens efterladenskaber findes et stykke pap - ca. 8 x 25 cm. - hvor Carl Andersen i januar 1918 på for- og bagside har nedskrevet sine "guldkorn" om god adfærd i forretningen.


Det er lidt uklart hvorfor de er nedskrevet på dette papkort - måske for at huske dem til sine formaninger til personalet - men han var dog kun 56 år gammel på det tidspunkt.


Under alle omstændigheder er det sætninger, som nok mere en een gang er blevet benyttet i forskellige sammenhænge - men selv med nutidens øjne er der nu heller ikke noget i vejen med indholdet. 

Turisthåndbogen 1906

Den oprindelige ejer af forretningen O. H. Schmeltz var jo selv udlært væver, så han har forstået at værdsætte det gode håndværk.


Blandt hans leverandører var linnedvæver Andersen - den senere indehaver Carl Andersens far - og det var håndværk i meget høj kvalitet, og formentlig også det dyreste i anskaffelse.


Schmeltz havde naturligvis flere leverandører, og heraf nogle, som måske ikke har levet helt op til kvaliteten i væver Andersens produkter.


Blandt de senere indehavere var det en stående vittighed, at der hos Schmeltz blev solgt mere linned fra væver Andersen, end der nogensinde blev produceret på væveriet i Støden 34.


Skulle Schmeltz' forretningsmoral ha' været en smule tyndslidt på det område, så må vi bare værdsætte, at hver en krone blev brugt til absolut gode formål.


Om Carl Andersen fortsatte med denne praksis som ejer af forretningen svæver i det uvisse.

Forretningen på Rådhustorvet må ha' været både veldrevet og ha' givet et godt afkast til ejeren.


De to billeder fra Carl Andersens tidligste ejerperiode er næsten identiske, men det øverste - hvor det måske er Carl Andersen der står bag en medarbejder - må være det seneste, med belysning og hvor kældernedgang og vinduet ovenover er inddraget til forretningsformål - hvor det lidt tidligere nedenunder stadig bærer mere præg af privat beboelse.


Dateringen af billederne knytter sig til frontispicen med reklameskiltet og de to kviste hvor der er placeret to ørne - som formodes at være tilført bygningen omkring 1911.



Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1911

Lokalhistorisk Arkiv - omkring 1911

Lokalhistorisk arkiv -Kr. Hude 1898

Kr. Hudes billede er fra 1898.  Det er ca. 5 år efter at Carl Andersen har overtaget forretningen og lige omkring det tidspunkt hvor Schmeltz dør.


Schmeltz havde sin beskedne "ungkarlelejlighed" bag vinduet til højre for facadeskiltet, og lige over nedgangen til den trævareforretning, som havde til huse i kælderen med nedgang fra torvet.


Man ser hvordan Schmeltz havde en fin udsigt til sin egen gave til byen - nemlig springvandet midt på torvepladsen.

Agent, købmand og Ridder af Danebrog Otto Heinrich Schmeltz (1814-1898) var byens store mæcen - både i sin levetid og efter sin død - og der er vel ingen anden fra den tid, der i den grad har sat sit præg på byen og ikke mindst dens udseende.


Han købte Rådhustorvet 6 i 1864, og drev sin væveriforretning frem til 1893 - i de første 12 år alene, og så ansatte han en handelslærling Carl Andersen, som skulle blive den, som videreførte forretningen.


På billedmontagen ser vi Schmeltz foran byens torv, med det gamle rådhus fra 1884, hvis byggeri han med en meget betydelig donation fik igangsat - foran rådhuset ser vi springvandet, som var en gave fra Schmeltz til byen, og endelig ser vi til højre den karrèbebyggelse, som blev nedrevet i 1908 og dermed skabte den torveplads, som vi kender den i dag.

Det var Schmeltz der havde visionen, og han donerede igen et betydeligt beløb velvidende, at han næppe selv ville nå at se resultatet.

O.H. Schmeltz - Lokalhistorisk arkiv - billedmontage KB 2022

H.O. Schmeltz var ugift og barnløs, og han kastede hele sit liv og virke ind til glæde for sin by.

Han forsørgede sin moder og søster indtil deres død i hhv. 1856 og 1880.


Han grundlagde sin meget betydelige formue ved hårdt slid i forretningen, men påtog sig også andre opgaver. I 1857 blev han beskikket til det borgerlige ombud at være fattigforstander, og han blev valgt til borgerrepræsentant i 1863, og han var naturligvis med i den kommitè som forestod opførelsen af rådhuset, som han så betydeligt havde bidraget økonomisk til.


H.O. Schmeltz var af en håndværkerfamilie, som oprindeligt kom fra Holland og via Tyskland kom til København. Faderen blev 1811 vævermester på Maglekilde Tøj- og Raskmageri, og det var her at H.O. Schmeltz og hans søster blev født i hhv. 1814 og 1812. Grundet tidernes ugunst blev Maglekildeværkstedet nedlagt, og faderen blev selvstændig næringsdrivende som raskmager ( rask er et fint, glat uldent stof)  i byen, men han døde allerede i 1826.

Herefter har det været trange tider for enken og de to teenagebørn. Bomuldsvæveriet blev dog holdt i live indtil H.O. Schmeltz fik svendebrev som væver og kunne overtage bedriften i en alder af 18-19 år. Varerne blev solgt dels fra boligen og dels fra markeder i det øvrige sjælland, ligesom han kunne afsætte til enkelte storkøbmænd. Familien boede først i Hersegade og siden i Skomagergade 9 indtil Schmeltz i 1864 erhvervede ejendommen Rådhustorvet 6.


Her drev han sin virksomhed med udsalg af væveri-varer m.m. indtil 1893.


Efter sin død blev han begravet på Gråbrødre Kirkegård, og gravstedet forsynet med at større monument rejst af Roskilde Kommune.


I princippet var Roskilde By arving til hans formue, men det var dog specificeret i hans testamente hvilke gode formål han ønskede at støtte.


I nutidskroner (2022) skønner man, at hans mange donationer løb op til et sted omkring 16-17 millioner kroner.

Lokalhistorisk Arkiv - fotograf Kr. Hude  med påtryk om "eneret"-omkring 1894 og 1895

Udsigt over torvet, hvor Rådhustorvet 6 ses fra øst. Det er formentlig det tidligste som viser ejendommen. Naboejendommmen i nr. 4 har fået sin 2. sal, og det skete i 1891.


Dateringen er omkring 1894 ( hvor Kr.Hude begyndte at påtrykke "eneret" på sine billeder)  og inden 1895 (Springvandet findes ikke endnu).


Ejendommen er endnu ikke tilført frontispice med reklameskilt og de to kviste.


Man ser at porten stadig er intakt, og at der er et skilt over porten, som indikerer, at der er en virksomhed/forretning i side- eller baglængen.


Herrerne i i forgrunden er domorganist Waage Mathisson Hansen med stok og farver Christian Reimer med sin kurv på armen.

I sit hovedværk "Roskilde - fra byen og dens historie I og II " udgivet i hhv. 1945 og 1970, har lokalhistorikeren Arthur Fang skrevet udførligt om Schmeltz' liv og levned. Det er tydeligt, at hvad der siden er skrevet om Schmeltz, tager udgangspunkt i Arthur Fangs fortælling.


Det er dog lige så tydeligt, at Arthur Fang har sit eget udgangspunkt i udgivelsen af "O.H. Schmeltz Aarbog til Roskildes historie 1800-1900", hvor Victor Hermansen endnu mere udførligt har skrevet om Schmeltz.

Du kan læse Arthur Fangs historie her.


I forhold til den betydning som Schmeltz havde haft for byen, kan man godt undre sig over at det først var i 1961, at Roskilde by valgte at tilknytte hans navn til en lokalitet i byen.


Navnet var dog meget naturligt benyttet til den stiftelse han selv havde doneret i  Allehelgensgade 6 og stiftelsen Ved Klostermuren 10-12, over for biblioteket, som hans efterfølger Carl Andersen testamenterede midler til at få opført, og som skulle bære hans forgænger og læremesters navn.


Da den store parkeringsplads mellem Skomagergade og Bredgade var etableret i 1961 blev navnet "Schmeltz Plads". 


I 2014 blev der på initiativ af Handelsstandsforeningen indrettet yderligere en lille plads i Allehelgensgade  "Schmeltz Have", hvor der er sat et værdigt minde over byens store mæcen.


I den forbindelse udarbejdede lokalhistorikeren Lotte Fang en illustreret beskrivelse af O.H. Schmeltz og hans virke, som du kan læse her.

Lotte Fang har yderligere i forbindelse med åbningen af "Schmeltz Have" til den lokale TV-station Kanal Roskilde  bidraget med en fin sammenfatning af historien, som du kan se her

Beboerne efter at Schmeltz køber ejendommen i 1864 er velkendte, men ejerne før da kan identificeres helt tilbage til 1682 - dog med lidt "huller" i den allertidligste periode:


1855-1864 købmand Søren Møller


1854-1855 købmand Aarestrup som arver efter købmand Permin og hurtigt videresælger


1814-1854 købmand Dietrich Permin, som gifter sig med enken efter bødker og brændevinsbrænder Claus Lentz


1799-1814 bødker og brændevinsbrænder Claus Lentz, som selv arver efter sin mor - og hans enke gifter sig med Dietrich                     Permin


1755-1799 bødker og brændevinsbrænder Johan Hendrich Lentz, hvis enke dør og ejendommen går i arv til sønnen Claus


1712-1755 bager Claus Lentz, som gifter sig med enken efter forgængeren bager Peter Bøje


???? -1712 bager Peter Bøje og senere hans enke, som gifter sig med Claus Lentz


1682           bager Lorentz Lorentzen    


Iver P. Petersen 1863 -  udsnit af foto - Lokalhistorisk arkiv

Tilfældet vil, at fuglekongerne i fugleskydningsselskabet i årene 1861 og 1862 begge havde adresse på Rådhustorvet 6.

I 1861 er det skomagermester Iver Peter Petersen ( 1824-1892) , som bor i sidehuset. Om hans virke generelt har vi yderst begrænset viden, men i fugleskydningsregi er historien, at han var den første der blev fuglekonge ved en skydning i Boserup-pavillonen.

Vi er i en periode, hvor man havde forladt traditionen med at fuglekongen skulle aflevere en malet skive. I stedet blev afleveret et fotografi, som nok var lidt mere overkommeligt for fuglekongen, uagtet at vi var i fotografiets "barndomsperiode", hvilket jo også i sig selv kan ha' gjort det spændende at  forlade den gamle tradition.  Ingen af fotografierne fra den periode er bevaret, og der er ingen malede skiver i perioden efter 1854 og frem til 1869.


Året efter i 1862 var det købmand Søren Møller (1815-1893) der nød æren af at blive fuglekonge, og han skulle blive den sidste fuglekonge fra skydepladsen ved havnen og Børsen, hvor selskabet havde gennemført sine skydninger siden 1790.


Om købmand Søren Møller ved vi i øvrigt, at han i 1857 var medstifter at den forening, som siden skulle blive til Roskilde Handelsstandsforening.


Købmand Søren Møller havde sin forretning i hovedbygningen ud mod Stændertorvet, og det var ham der solgte til O.H. Schmeltz i 1864.


Det var Søren Møller der i 1858 gennemførte en større ombygning af facadeejendommen - sandsynligvis en nedrivning med efterfølgende genopbygning.  Ejendommen skifter fra at ha' haft 8 fag til at blive på 10 fag.  Måske en anden måde at tælle fag på - eller at bredden på fagene er ændret lidt ved en nybygning. Porten med indkørsel til bagbygningerne og gårdspladsen er bevaret. Alt tyder på at der er bygget oven på den bestående kælder på 2 gange 3 fag.

Rådhustorvet 6 -  1832 - udsnit af fugleskydningsskive

Rådhustorvet 6 -  1832 - fugleskydningsskive - foto Bennie Hansen

Borgmester Müllers fugleskydningsskive fra 1832 giver et meget detaljeret billede af det gamle Rådhustorv, og her finder vi i husrækken på torvets sydside bl.a. Rådhustorvet 6.  Vi er i den periode, hvor købmand Dietrich Permin er ejer. Det er ikke synligt hvilken form for købmandsvirksomhed der blev drevet på stedet, men vi ser fire trappetrin op til et dørparti, hvor døren ser ud til at være dobbeltfløjet - og dimensionerne ser ud til at overholde brandtaksationernes beskrivelse af en ejendom i een etage på 8 fag mod gaden incl. en port.  Kunstneren har desværre valgt at lade en person gå forbi lige der hvor vi godt ville ha' set en kældernedgang til det tidligere bageri - men den må ha' været der - for man ser den på senere billeder, så selv om ejendommen i 1858 bliver nærmerst nedrevet og genopbygget bliver kælderregionen åbenbart bevaret.

Der kan ikke herske tvivl om at der helt tilbage fra anden halvdel af 1600-tallet og frem til 1799 har været et aktivt bagerværksted i ejendommen.


I 1799 og frem til 1814 er det en bødker/brændevinsbrænder-familie der overtager. Der er ifølge Roskilde Museum indrettet bødkerværksted og brændevinsbrænderi i sidefløjen mod syd, og derfor kan bageriet jo godt ha' fortsat - vi ved det ikke.


Senere igen flytter der købmænd ind - en titel som ikke nødvendigvis skal knyttes sammen med nutidens opfattelse af en detail-købmand.


Udrag af brandtaksation 1671

Lokalhistorisk Arkiv - kælderen under Algade 3

Da ejendommen bliver brandtakseret i 1671 omtales bl.a. kælderen, og lokalhistorikeren, cand.mag Per Steenholdt har transkriberet de skrevne ord : "Under Bygningen en Grundmuuret Gewelbt kielder på 3 fag, hvor udi er en Bageovn, og ellers indrettet til Bageri, nok en Grundmuuret kielder paa 3 fag, der udi en Brønd med behørig Pumpe Redskab" 


For det første får vi nu fortalt, at bageriet med den tilhørende ovn lå i kælderen, og at der yderligere var en brønd med pumpe i et tilstødende kælderum.


Ordet "Gewelbt" er et gammel dansk ord ( tillempet fra tysk) som betyder "med hvælvinger".  Efter mange års ombygninger og almindeligt vedligeholdsarbejde findes der ikke spor af sådanne hvælvinger i kælderen under Rådhustorvet 6 - men det gør der til gengæld under Algade 3 som vist på billedet - men det var nu en lidt større kælder tilbage fra 1400'tallet, og hvælvingerne under Rådhustorvet 6 har næppe været helt så markante.

hfhfhfhfh

Udsnit af Ehlers kort 1791

Præcist hvornå det sket ved vi ikke, men grundarealet er væsentligt udvidet både mod syd og øst i forhold til en tidligere grundstørrelse angivet på rekonstruktion af et kort fra 1682. 

Det virker sandsynligt, at det er sket i den periode, hvor bageren Claus Lentz eller måske hans forgænger Peter Bøje var ejer. 


Om Claus Lentz ved vi, at han var fra indvandret fra Nordtyskland, og hvordan han er havnet i Roskilde fortaber sig i det uvisse. Det var en tid, hvor der blev indgået mange ægteskaber, hvor det praktiske spillede en stor rolle. Indtægter og værdier skulle bevares - børn skulle passes og forsørges - og man så ofte enker eller enkemænd indgå ægteskaber meget hurtigt efter ægtefællens død.


Det lille udsnit af Ehlers kort fra 1791 viser - markeret med rødt - det jordstykke som hørte til Rådhustorvet 6 - og det var det jordstykke der fulgte med, da ejendommen i 1755 overgår til bødker og (lidt uofficielt d.v.s. uden borgerskab hertil) brændevinsbrænder Johan Lentz.


Som man vil se, strakte ejendommen sig helt ud til Allehelgensstræde, og det gjorde, at ejeren mange år senere O.H. Schmeltz kunne udstykke jord - først et lille stykke jord som en gave til Roskilde Kommune, som siden skulle blive til Schmeltz Have, og senere nabogrunden til byggeriet af Schmeltz Stiftelse i Allehelgensgade 6.

Til ejendommen Rådhustorvet 6 hørte der oprindeligt - i hvert fald i bager Claus Lentz' tid -  også en mølle til, nemlig Storemølle, som lå på den vestlige side af indfaldsvejen fra syd og Ringsted. Det var jo mildest talt et godt aktiv for en bager. Ud over at det jo har været en indtægtskilde, så var det jo også sådan, at de bønder som benyttede møllen til at få malet deres korn, som regel betalte med naturalier i form af korn til mølleren.


Det har bageren naturligvis kunnet bruge i sit bageri på torvet, så han havde ikke behov for mellemmænd for at få denne råvare.


Møllen blev afhændet i 1761 efter at bødker Johan Lentz havde erhvervet Rådhustorvet 6  i 1755.


På billedet fra 1930'erne ser vi Storemølle som den så ud inden den brændte i 1935.  Selv om lokalhistorikeren Lotte Fang har nævnt, at den havde mere end hundrede år på bagen da den brændte, så når vi nok ikke tilbage til omkring 1700'tallet, så der har utvivlsomt været en forgænger.


Det har så nok været en stubmølle, som den der lå lidt nærmere byen lige overfor det, vi nu kender som "spritfabrikken". Møllen blev nedrevet og spritfabrikationen blev overført til den anden side af gaden.


Fotograf Rørbyes foto fra omkring 1860 er med stor sandsynlighed taget fra toppen af Storemøllen - og det må så ha' været fra den hollandske vindmølle der vises på billedet fra 1930'erne.

Storemøllen omkr. 1930 - Lokalhistorisk Arkiv

Kornmøllen - udsnit af fotograf Rørbye's billede fra omkr.1860 - lokalhistorisk Arkiv 

Da byens rådhus i Algade brændte i 1731, gik hele byens arkiv op i luer, hvilket helt sikkert har været en stor udfordring i hverdagen der kom - og i hvert fald for kommende tiders lokalhistorikere.


En enkelt protokol undslap dog branden - hvordan vides ikke, men måske havde byens skriver planlagt noget hjemmearbejde?


På grundlag af denne protokol, som var en grundtakstprotokol fra 1682, har det været muligt at rekonstruere f.eks placeringen af bygningerne omkring Torvet.


Fanny Fang har skrevet en artikel i "Jul i Roskilde" 1956, hvor hun i samarbejde med landinspektør Krarup har givet et bud på en situationsplan anno 1682.


Om Rådhustorvet 6 - nr. 8 på situationsplanen - fortælles der dog kun lidt.

Ejendommen beskrives som: "Bager Lorentz Lorentzens Gaard, som bredte sig kun 16 Alen til Torvet med port til indkørsel. Den havde en dybde på 39 alen med sidehuse og stalde"

Disse sidehuse og stalde har haft "facade" ud mod Lille Allehelgensstræde - et kun godt et par alen ( under 2 meter) smalt stræde, som forsvandt i forbindelse med branden og ejendommenes senere genopførsel.


Grundarealet er jfr. senere kort udvidet både mod syd og bag om nr. 5-6-7 ud til Store Allehelgensstræde.