I en årrække kunne man finde "Jensen's Bøfhus" på adressen, men den landsdækkende kæde indskrænkede i 2020, og bl.a. lukkede restaurationen i Skomagergade.

Skomagergade 38-44 set fra bagsiden- og med indgang fra Blågårdsstræde til Svanes Plads.

Man kan vist godt tillade sig at mene, at det ikke er byens mest attraktive syn, men tre restaurationsvirksomheder på stribe har jo deres særlige behov "bag facaden"

Bag nr. 38 til venstre i billedet, er der etableret et moderne udluftningssystem/skorsten, der hvor der tidligere i mange år stod en skorsten fra Dampvaskeriet, som også blev benyttet af naboens bageri i nr. 40. 

Samme udsigt - formentlig en gang i 1980'erne - hvor man stadig kunne se den gamle skorsten fra dampvaskeriet. Den har ikke været helt nem at få brudt ned, når man tænker på beliggenheden !

Det udaterede foto er fra før 1990, hvor man forlod de gamle telefonområdenumre 02/03 o.s.v.

I perioden 1958-1994 var det familien Ringstrøm, der havde slagterforretningen "Kødspecialisten" i ejendommen. Det var Poul Ringstrøm der startede som lejer i 1958 og senere erhvervede ejendommen, og i 1984 blev sønnen Peter kompagnon.  Det siger vel noget om familiens sans for humor, at man fra 1984 skiltede med navnet "P. Ringstrøm og Far" - vistnok ikke set hverken før eller siden i Roskilde.

Foto Thomas Olsen Roskilde dagblad 2000

Et billede næsten identisk med billedet fra omkring 1950/51 - bortset fra at det er fra 1938, og ikke meget er ændret.

Man kan se at fortovet og de gamle rendestene er den "gamle" Skomagergade, men det ses også, at kloakeringen pågår i gadens østlige ende.

Lokalet, hvor Kehlets Stella Nova senere flytter ind, står på tidspunktet tomt, men det kan meget vel være denne forretning der er på vej - det var nemlig på det tidspunkt at fotografkæden ekspanderede med filialer i de danske provinsbyer.

Skiltet for Reidls foto har også et andet udseende, og den karakteristiske flagstang over døren til købmandshandelen i nr. 27 er der stadig.

Billedet fra 1928 er en bekræftelse på, at den oprindelige bygning i et plan nu er en ejendom i to etager. Man ser det karakteristiske tyrehoved over slagterforretningen.

Slagter Poul Poulsen erhverver bygningen i 1924 fra vaskeriejer Poul Nielsen. Han indretter sin viktualie/slagterforretning i facadeejendommen, og foretager flere ombygninger, og indretter f.eks kølerum i 1925.

Flensborgs boghandel har udgivet et håndkoloreret postkort med et foto dateret juli 1923. Fotografen er A. Christiansen, som meget behændigt har fået sit eget virksomhedsskilt med til højre i billedet - det er i det, der dengang var porten ind til Skomagergade 31.

Det er helt klart, at man over facaden til nr. 38 kan se et oksehoved - men flaget og mangelfuld kolorering ødelægger muligheden for at se, at der i 1921 var tilføjet en 1. sal.

Ved folketællingen i 1925 kan man se, at familien Poulsen bor i forhuset (ingen etager er nævnt)- men i 1930 er der forretning(er) i stueetagen - lejere på 1. sal og familien Poulsen er flyttet på til den udnyttede tagetage - 

I 1916 køber enkefru Nielsine Elisabeth Andersen den gamle ejendom fra 1735 af købmand Christian Jørgen Aarestrup, som boede her efter at ha' lukket sin købmandsforretning i 1892.

Umiddelbart derefter gifter hun sig med vaskeribestyrer Poul Nielsen, som sandsynligvis ( men ikke verificeret)  har bestyret det gamle "Roskilde Dampvaskeri" i naboejendommen nr. 36 i den bygning som tidligere havde rummet farver Svanes farverivirksomhed.

Enkefruen var 43 år, og den nye mand var betydeligt yngre med sine kun 27 år på bagen, og han fik enkefruens søn på 11 år med i købet.

Og yderligere fik han en ægtepagt, som gav fruen særeje og eneråderet over ejendommen - hun var ikke tabt bag en vogn.

Til gengæld var han åbenbart en driftig og idèrig ung mand med store planer, for i 1920 bliver kommunen ansøgt om tilladelse til at bygge en 1. sal på den gamle ejendom fra 1735 - nedrivning af det gamle baghus, og nyopførsel af en vaskeribygning med tilhørende skorsten.

I forbindelse med at der hos naboen i nr. 40 blev nybygget i 1893 var facaden rykket en god meter tilbage fra vejføringen, og da kommunen drømte om en fremtidig udvidelse af Skomagergade, ønskede man, at det samme skulle ske i nr. 38.

Konsekvensen blev, at den gamle ejendom blev nedrevet, og den nye  facadeejendom blev rykket tilbage som ønsket af kommunen.

Allerede ved folketællingen i 1921 kan man se, at familien Nielsen og en tjenestepige er flyttet ind på 1. sal over de nyindrettede butikslokaler, hvoraf det ene blev indrettet til ind/udlevering af vasketøj.

Det vides ikke p.t. hvor længe "Roskilde Dampvaskeri" eksisterede, men i hvert fald op i 1950'erne, hvor der fortsat skiltes på ejendommen.

Den sidste af Aarestrupslægten der drev den lille købmandsforretning var Christian Jørgen Aarestrup (1840-1936).

Da hans far Peter Brønniche Aarestrup dør i 1876, er han ansat i en købmandsforretning i Køge, men han bliver hidkaldt af sin mor til at fortsætte driften, hvilket han gør sammen med to ugifte søstre. Da den ene søstrene dør i 1892 vælger han at lukke forretningen, og lave en lille ombygning så ejendommen er en ren privatbolig, og her bor han så indtil 1916.

I 1892 er han kun 52 år gammel, så det er ikke for at gå på pension han træffer denne beslutning, for han de næste 25 år arbejder han som medhjælper på byens kæmnerkontor.

Et af de seneste billeder der viser nr. 38 inden nybygningen.

Billedet er på en anden måde af særlig lokalhistorisk interesse, idet to af personerne kan identificeres.

Den statelige herre med uniformskasket og stok er toldforvalter Treschow, som bl.a. har indskrevet sig i Fugleskydningsselskabets historie som formand i flere omgange og siden æresmedlem.

Herren til højre på trappetrinnet er købmand og konsul Schram foran sin gamle købmandsgaard.

Sandsynligvis det tidligste billede af Skomagergade 38 yderst til højre.

Det er naturligvis nr. 40 der er hovedmotivet - men ikke desto mindre er knapt halvdelen af 38 også med på billedet.

Lokalhistorisk Arkiv har dateret billedet til "før 1894" fordi der i arkivets billedmateriale flere steder er nævnt 1894 som nedrivningstidspunktet for nr. 40 - men det var altså 2 år tidligere i 1892.

Hvis man ser på naboen i nr. 38 bliver man yderligere bekræftet, for det var i 1892 at Aarestrups høkerforretning blev nedlagt og vinduerne forsynet med gardiner - og aner man ikke et skilt over døren ?

I 1837 købte ejeren af Skomagergade 38 købmand Peter Brønniche Aarestrup også naboejendommen nr. 40.

Der har næppe været andre planer med ejendommen end at fortsætte den som udlejningsejendom.

I 1839 er ejendommen udlejet til  lysestøber og sæbesyder Johan Christian Frederik Hancke, som ved folketællingen i 1834 bor på kvisten med sin hustru og tre børn på hhv. 12, 14 og 18 år.

Han fremlejede et værelse til Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner. 

Den historie kan der læses mere om på beskrivelsen af Skomagergade 40

Købmand Johan Jacob Aarestrup (1742-1815) kom til Roskilde i 1768 for at tiltræde en stilling som bogholder hos Roskilde Sukkerraffinaderi på hjørnet af Sankt Ols Gade og Sankt Ols Stræde ( i dag Roskilde Museum)

Tre år senere i 1771 giftede han sig ind i en af de fine borgerslægter i byen. Hans hustru Anne Cathrine Brønniche var datter af drejer, siden gæstgiver på Hotel Prindsen og stadskaptajn Peter Brønniche (1724-1794). Det var ham, der i 1787 blev den første fuglekonge i det lokale fugleskydningsselskab.

Sukkerraffinaderiet ophørte med sin drift i 1779, og J.J. Aarestrup fik borgerskab som købmand i 1780, og året efter købte han købmandsgården på hjørnet af Sankt Ols Gade 13 og Domkirkestræde.

I maj 1786 mistede han sin hustru, som kun blev 36 år gammel. Tilbage stod han med tre halvstore piger, og ikke uforståeligt og ret sædvanligt skyndte han sig at blive gift igen. Allerede tre måneder efter hustruens død giftede han sig med Anne Kirstine Nielsen, som var datter af Jørgen Nielsen Bager, som drev bageri i Algade 6 - senere kendt som "Den gamle Bagergaard".

J.J. Aarestrup's var ubestrideligt en dygtig regnskabsmand, administrator og organisator, men hans forretningstalent havde åbenbart sine begrænsninger, for i 1796 kunne han ikke klare sine forpligtelser, og måtte forlade købmandsgården.

Hans svigerfar i andet ægteskab Jørgen Nielsen Bager købte Skomagergade 38 kaldet "Pottemagergården", og den blev udlejet til J.J. Aarestrup og familien. Her blev der indrettet en krambod, som solgte kolonialvarer, ost og smør - samtidig med at det var familiens privatbolig. For yderligere at skabe lidt indkomst, havde man nogle elever fra Katedralskolen som logerende.

Peder Brønniche - svigerfar i hans første ægteskab - levede sine sidste år hos J.J. Aarestrup indtil han døde i 1794.

J.J. Aarestrup var lejer her indtil sin død i 1815. I mellemtiden var også Jørgen Nielsen Bager død i 1809, og hans 2. hustru var blevet ejer af Skomagergade 38, og hun solgte straks ejendommen til enkefru Anne Kirstine Aarestrup.

I 1826 solgte enkefru Anne Kirstine Aarestrup ejendommen til sønnen Peter Brønniche Aarestrup, som driver forretningen frem til sin død i 1876.

Så er det tid til at tredie generation rykker ind i kramboden, og Peter Brønniche Aarestrups enke Maren Brandine Lentz hidkalder sønnen Christian Jørgen Aarestrup, som sammen med to ugifte søstre driver forretningen frem til 1892, hvor kramboden lukker.

Johan Jacob Aarestrup tjente byen på flere måder ved siden af driften af den lille købmandsbutik.

I 1778 var byens regnskaber blevet af et sådant omfang, at det var blevet nødvendigt med en regnskabskyndig kæmner, og det blev en stilling som Aarenstrup søgte og fik.

I perioden fra 1789 til 1795 blev han betroet opgaven med at være overformynder i byen, d.v.s. at han fik ansvaret for at passe må mindreåriges arvede formuer.

Aarenstrup var i mange år i gruppen af eligerede borgere - datidens form for byråd, og i 11 år var han de eligeredes formand.

Endelig blev han udnævnt til stadskaptajn  i 1798, og skulle dermed stå i spidsen for det lokale borgerkorps (også benævnt borgervæbningen), hvilket han gjorde frem til 1807.

På akvarellen ser man,  hvordan man i 1845  - altså små 40 år efter at Aarenstrup havde forladt jobbet som stadskaptajn - ikke holdt sig tilbage med prangende uniformer til officererne.

Nummer to fra venstre er den legendariske stadskaptajn Sveistrup (1786-1874)  - vært på Prindsen fra 1817 til sin død i 1874.

Der jo heller ingen tvivl om hvor man fandt inspirationen til uniformeringen af nutidens drengegarde - Roskilde Garden.  

Opgaven med at stå i spidsen for borgerkorpset skulle vise sig at være en ret så utaknemmelig opgave.

Borgerkorpset var en form for datidens hjemmeværn, som skulle løse opgaver som en slags politimyndighed, brandvæsen og militære opgaver.

Byens borgerskab var forpligtet til at møde op til træning og når opgaver kaldte, men det var kun et fåtal af byens fremmeste mænd - som udgjorde officerskorpset - som tog det rigtig alvorligt, og det var flere generationer siden, at det havde været anderledes.

Aarenstrup gjorde sit bedste for at få styr på tropperne, som på ingen måde var ensartet udstyret, hverken med uniformer eller våben, så det eneste der reelt skete var, at man med mellemrum og med møje og besvær fik samlet en mindre flok til eksercits i Palæets gård.

Der er ingen tvivl om, at det lokale fugleskydningsselskab udsprang af den samme kreds. Flere af officererne hyggede sig med at etablere skydeøvelser og årlige fugleskydninger ved Haraldsborg Slotsbanke og senere på havnen fra 1790. En ikke uvæsentlig del heraf var den efterfølgende selskabelighed. 

Den første fuglekonge i 1787 var Aarestrups svigerfar Peter Brønniche.

Aarestrups fortvivlede forsøg på at fremskaffe nye våben fra kongen og de centrale myndigheder forblev frugtesløse.

En enkelt ting fik han dog held med, og det var at få fremskaffet en ny fane til erstatning for den gamle lasede fra 1738, og den blev taget i brug under stor pomp og pragt i år 1800.

Denne fane kan i dag findes på Roskilde Museum - til forskel fra den viste illustration, havde den originale dug en mørk baggrund.

Den nutidige borgervæbning - Roskilde Garden - har i mange år,  som et supplement til Dannebrogsflaget, frembåret en fane med en fanedug som vist på illustrationen