Snæversti

Foto KB 2015

Det er et gammelt gadeforløb, som første gang nævnes med sit navn i 1400-tallet.  Det navn er det samme, som vi kender i dag.


I 1484 nævnes Snæversti i forbindelse med et grundmuret hus som sælges, og i 1515 er der tale om et stykke jord, liggende op til Snæversti stræde, "som fornævnte (priorinden) deres kloster (det er Sankt Agnes kloster) den gamle badstue fordum uppå stod".  Det vil sige, der sælges et stykke jord, hvor før Sankt Agnes kloster havde en badstue liggende.


Det fortælles, at Snæversti var så smal, at da en mand engang kom ridende igennem den på sin hest, sad han fast. 


Strædet skulle oprindelig have været under een meter bredt, og midt i det gik en dyb rendesten, så når man gik i strædet, var det med et ben på hver side af rendestenen.


Det var ikke den ildelugtende affære, som man umiddelbart skulle tro, for fra Dom Apoteket kom vand parfumeret af forskellige droger, som duftede dejligt, og fra farveriet overfor kom der vand, som var indigo blåt.  Denne farve satte sig fast i bunden af rendestenen, så det var den smukkeste og bedst “duftende” rendesten i hele byen.


Beliggenheden er mellem Algade 8 (det gamle Domapotek) og Algade 10 ( i nutiden kendt som H.P. Nielsens ejendom)


l 1894 blev Dom Apoteket bygget om, og strædet blev derved udvidet, og det skete igen, da H. P. Nielsen byggede i 1966/67, så strædet i dag på det nærmeste er mere end dobbelt så bredt, som det var oprindeligt.


I 1996 udvidede H. P. Nielsen udstillingsvinduet mod Algade, derved fik Snæversti på et lille stykke lidt af sit gamle præg tilbage.


Uagtet navnet, har Snæversti næppe været helt så snæver meget langt tilbage i tiden, for gennem dette gadeforløb gik den store trafik af pilgrimme, der kom fra Roskildes gamle indfaldsvej: Skt. Ols Gade og som skulle besøge den hellige Margrethes kiste i Vor Frue kirke. I dag er der med mørkere brosten markeret en linie fra Skt. Ols Gade til Snæversti for at antyde denne trafik. 



Snæversti har i tiden op til en renovering i 2012/13 i folkemunde haft et mindre flatterende, men fuldt berettiget navn, nemlig ”Pisserenden”. Den smalle og mørke sti var åbenbart for stor en fristelse for deltagerne i byens natteliv, når visse behov trængte sig på, og det udviklede sig til lidt af en skændsel for byen.


I 2012 blev der på initiativ af Vejlauget Gågadernes formand Michael Gundersen samt kunstkøbmand Steffen Hansen nedsat en gruppe, der også bestod af ejerne af ejendommene, der ligger ud til strædet.


Ideen var at skabe en nattebelyst Snæversti med ny brolægning og tilføjet elementer af skiftende udstillinger med lokalt islæt i en række udstillingsmontrer samt en permanent billedfrise med lokalhistoriske billeder.


Om aftenen er strædet belyst med røde LED bånd på væggen samt blå LED prikker i belægningen.


Projektet havde et budget på ca. 1,4 mio. kroner og det stod færdigt i april 2013


Foto Kasper Jørgensen 2015

Foto KB 2015

Foto Kasper Jørgensen 2015


Billedfrisen med lokalhistoriske motiver er en meget væsentlig og populær del af udsmykningen. Ikke sjældent står Roskildensere eller andre interesserede foran billederne og tænker på de svundne tider.


Hele billedfrisen er samlet i et materiale, som du kan se her


I materialet fortælles endvidere hvem der stod bag projektet.


De originale billeder, som med enkelte undtagelser er taget af fotogafen Kristian Hude omkring år 1900, er kendt af enhver med lokalhistorisk interesse, og de fleste af dem har i denne anledning fået en spændende  bearbejdning af kunstneren Aleksander Kosmala.


Alle billederne vises i den rækkefølge de fremtræder i Palæstræde, og lokalhistorikeren Lotte Fang har tilføjet korte beskrivelser og kommentarer til de enkelte billeder.



Foto Kasper Jørgensen  1994

Foto Kasper Jørgensen  1994

Foto Kasper Jørgensen  1994

Lokalhistorisk Arkiv - sandsynligvis lige omkring 1966

Det er lidt svært at forestille sig, men der har været et skomagerværksted med salg af træsko m.v. i den snævre sti,  og indehaveren var skomager Johannes Sivebæk.


Dateringen af billedet er ukendt, men det er med sikkerhed efter 1935, for i baggrunden kan man se den gamle realskole, senere Gråbrødre Skole, som fra 2023 efter ombygning blev til privat udlejningsbeboelse.

Helt bag i billedet ser man "Farvehuset", og det tyder på en ret sen datering


Ejendommen med skomagerværkstedet måtte lade livet, da isenkræmmer H.P.Nielsen gennemførte det byggeri i Algade 10, som stod færdigt i 1967.


Det mest sandsynlige er, at billedet er taget lige før nedrivningen .


Man skal bemærke, at skomager Sivebæk benævner sig "Algades Træskohandel & Skomageri", og det er naturligvis fordi at forretningen ligger på den matrikel, som benævnes Algade 10, og forretningen har utvivlsomt også haft adgang fra gårdspladsen bag hovedbygningen ud mod Algade.

Foto Kristian Hude ca. år 1900 og Roskilde Lokalarkiv 2015

Ole Ring 1932

Lokalhistorisk Arkiv - april 1918

Udsnit: genvej til badeanstalten i Læderstræde

Foto Kristian Hude ca. år 1900

Foto Kristian Hude ca. år 1900

Der har tilbage i tiden været Roskilde-borgere med adresse i Snæversti.


Vi kan f.eks. se ved folketællingerne fra 1906 og frem til 1930 at nogle familier officielt blev registret som boende i  Snæversti uagtet at matriken faktisk var Algade 10.


Som eksempel vises nedenunder skemaet fra folketællingen i 1910  -  tydeligvis familier og beboere med en meget beskeden indkomst


Folketælling 1910

Udsnit af matr.dir. kort fra 1879/80

På kortet fra 1879/80 ser man Snæversti's placering klemt inde mellem Algade 8 ( matr. 59) og Algade 10 (matr.58).


Det ser ud til at Algade 8 - Domapotekets 4-længede bygning - traditionelt har vendt "ryggen" til Snæversti, forstået på den måde, at der har været vinduer ud til Snæversti, men næppe døre til daglig brug.


Til gengæld har der fra Algade 10 - en gammel købmandsgård med bebyggelser helt tilbage til Læderstræde - helt klart været mere åbent i forhold til specielt den østlige  del af Snæversti med både vinduer, døre og en port, som man kan se på illustrationerne fra starten af 1900'tallet.

I den lange længebygning og den tværgående bagbygning har der været beboelse og mindre håndværksvirksomheder. I nyere tid kan nævnes Sivebæks Skomagerbutik, bogbinder Chr. Kirking, et mindre tømrerværksted og lagerrum for H.P.Nielsens forretning.


Og det hele forsvandt i forb. med nybyggeriet i 1966/67

Dette billede fra omkring 1865 illustrerer for alvor hvor snæver Snæversti har været - til højre for Snæversti ses boghandler Gutzon Hansens boghandel og Løveapoteket

(senere Domapoteket).


Det var Gutzon Hansens boghandel, der i 1872 blev opkøbt og nedlagt af boghandler Arends, som havde boghandel på Rådhustorvet 8  - i moderne sprogbrug kalder man det også en fusion !


I 1874 blev Arends boghandel på Rådhustorvet købt af Erhard Flensborg, den første af 4 generationer af familien Flensborg, som videreførte "Flensborgs Boghandel" helt frem til 2005


Foto Lokalhistorisk Arkiv omkring 1865

Snæversti