De gamle arkiver i Roskilde Kommunes byggesagsarkiv er ikke fuldstændige, men det ser ud som at den oprindelige kirkebygning fra 1892 ifølge tegningerne fra 1908 har været ca. 15 x 22,5 alen - d.v.s. en bygning på omregnet ca. 132 kvadratmeter.

Da der i 1908 søges om tilladelse til at tilføjer yderligere sidebygninger både mod øst, vest og nord, ser det ud som om at der allerede er sket en tilbygning mod syd, som må antages at være opført omkring 1903.

Som det fremgår af tegningen, er det altså først i 1908 at kirkebygningen får sit meget karakteristiske indgangsparti, som rækker helt ud til fortovet i Toldbodgade.

Dette indgangsparti indrettes med en indvendig trappe op til en lille balkonlignende etage, hvorfra der har været et godt udsyn over det ret højloftede kirkerum.

Det katolsk-apostolske kirkesamfund blev stiftet i 1832, da den skotske presbyterianske præst Edward Irving med virke i London blev udstødt af sin kirke.

Han har uden tvivl været en karismatisk og veltalende person, og han vakte opsigt med sin forkyndelse. Sidst i 1820'erne så han sig selv som Guds profet, og i hans menighed var tungetale, helbredelser ved bøn og almindelig ekstase en del af gudstjenesterne. Han fordømte åbenlyst de kirkelige forhold i den presbyterianske trosretning, og i 1832 har det åbenbart været for meget.

Han etablerede så sit eget kirkesamfund, som også blev kaldt irvinganere.

Det var organiseret således, at han selv stod i spidsen som biskop og Guds engel på jord, og han udpegede 12 apostle, hvis opgave bl.a. bestod i at ordinere præsterne, og det var kun apostlene der kunne gøre dette.

Gudstjenesterne havde en række elementer fra den romersk-katolske messe, og bønner om, og troen på Jesu Kristi meget snarlige genkomst var et af de bærende elementer.

Edvard Irving har næppe troet på egen udødelighed, men nok heller ikke, at han skulle dø allerede i 1834, men det efterlod jo kirkesamfundet i en noget prekær situation.  

I takt med at apostlene også døde, og uden muligheden for at Irving kunne udnævne nye, svandt muligheden for at ordinere nye præster, og da den sidste af de ordinerede præster døde i London i 1971, kunne man ikke afholde gudstjenester, og det medførte ikke overraskende, at menighederne ophørte med at eksistere. I Danmark døde den sidste ordinerede præst Erik Aksel Wessberg i 1957.

Det var dog ikke alle som ønskede, at det skulle gå sådan, så i 1862 brød et nyt kirkesamfund ud af det katolsk-apostolske kirkesamfund - der blev udpeget nye apostle, og sikret at dette kunne fortsætte, og siden 1907 har navnet på dette kirkesamfund været "den nyapostolske kirke" - eller "New Apostolic Church - international", som på deres hjemmeside nak.org fortæller, at der er mere end 9 millioner medlemmer af kirkesamfundet over hele verden, men så vidt vides uden relationer til Roskilde.

De to nævnte kirkesamfund må ikke forveksles med den apostolske kirke i Danmark, som er en del af den danske frikirkebevægelse, og som i Roskilde har sin kirke i Hedegade 29 - Roskilde Frikirke.

Når man læser historien om den katolsk-apostolske kirke, skulle man jo umiddelbart tro, at der var "lukket og slukket" forlængst, men vi kan jo ved selvsyn gå op i Toldbodgade og se, at kirken fortsat ligger der.

Og ikke nok med det, for der ligger flere steder tilsvarende kirker, og hovedkirken ligger i Gyldenløvesgade i København som nabo til Dannerhuset, men ingen steder er der kirkelige aktiviteter.

Det er jo lidt gådefuldt, for ejendommene bliver vedligeholdt, men af hvem og hvor mange og for hvilke midler vides ikke, men det må vel konstateres, at der fortsat er en menighed, som bl.a. fortsat tror på genkomsten af Jesus, og så skal kirkerne naturligvis stå klar. Det er så en trossag om dette sker, men det rummer da en form for logik.

Kristeligt Dagblad har i en artikel i 2014 skrevet om bl.a. den tomme kirke i Gyldenløvesgade, menighedens historie og om de forgæves forsøg på at komme i kontakt med menigheden. Du kan læse den  her